Stearinlys

Dyppede stearinlys fra dansk lysstøberi
Sælges som enkelt styk - mix og match løs

Jeg tænker lokalt. Derfor vælger jeg også at få leverede perfekte, højkvalitets-stearinlys fra danske lysstøberier. Find lige de farverige, tofarvede, twistede eller simple hånddyppede stearinlys, som du mangler. Hos Interioer & Genbrug sælges alle stearinlys enkeltvis, så du frit kan mikse og sammensætte, som passer ind i din bolig. Så er det bare med at vælge løs herunder.

 

Stearinlys med et twist 

At samarbejde med lokale danske lysstøberier gør, at jeg kan garantere godt Dansk design. De ensfarvede stearinlys produceres af Kloster Design - et vestjysk lysstøberi. Hvor de glaserede ensfarvet keglelys produceres af ester & erik. Ens for begge producenter, udover at være anerkendte lysstøberier, er garanti for højkvalitets lys lavet af 100% raffineret paraffin.

Jeg elsker stemningen, som stearinlys og lysestager skaber i vores hjem. Derfor har jeg også besluttet at give dig mulighed for at udfordre det klassiske look og vælge mellem forskellige former og farver af stearinlys. Du skal have muligheden for at skifte mellem den rolige og den lidt mere twistede stearinlys - lige som humøret eller rummet tillader det. Du har helt sikkert en yndling, men jeg sørger også for at udskifte udvalget af stearinlys, så du altid kan forny dit lager.  


Skab den rette stemning i hjemmet med levende lys

Jeg hånddypper selv de tofarvede stearinlys, som står i perfekt balance med lamperne. Disse er lavet af 100% stearin, hvor resten af udvalget af stearinlys er lavet af 100% paraffin, som ikke soder - og så brænder paraffinlys rent og flot. Paraffin er et super alternativ til stearin. 
Stearinlys er en vaskeægte hyggespreder. Udvalget af forskellige farver og former giver dig mulighed for at sammensætte stearinlysene med lige den pyntegenstand og på den overflade, du ønsker. Derfor ved jeg, at stearinlys er mere end blot en del af indretning - de er afgørende for at skabe den gode atmosfære.